Gå til indhold
Fri fragt på ordrer over 299,- Hurtig levering - 1-2 dage 🇩🇰90 dages returret
Fri fragt på ordrer over 299,- Hurtig levering - 1-2 dage 🇩🇰
Hos Frederik Bagger forenes moderne glaskunst med funktionalitet

Hos Frederik Bagger forenes moderne glaskunst med funktionalitet

”Ved at kombinere det klassiske og traditionelle monogram med den robuste glasmasse, har vi kunnet skabe en serie af glas, som er innovative, fordi de kan tåle at blive brugt hver dag og samtidig er så smukke, at man har lyst til at bruge dem til fest også. Derudover er glassene usædvanlige fordi man både kan drikke varme drikke af dem, sætte dem i fryseren med isdessert i eller på anden måde bruge dem til servering af mad.”

- Sådan fortæller Frederik Bagger, manden bag den anerkendte glasdesignvirksomhed af samme navn.

Glas fra Frederik Bagger er nemlig ikke, som glas er flest.

”Det særlige ved et Frederik Bagger glas er, at vi forsøger at danne fremtidens traditioner, hvor det moderne og klassiske sammensmeltes på funktionaliteten og det traditionelle udtryk. Det er lige så smukt som et gammeldags krystalglas, som man har arvet efter sin mormor, men det er samtidig et meget holdbart glas, som kan tåle meget mere, end man tror,” siger Frederik Bagger.

Høj kvalitet gennem alle produktionsled

For Frederik Bagger er det vigtigt, at hvert enkelt glas holder en høj kvalitetsstandard. Det gælder både kvaliteten af håndværket, materialerne og hensynet til miljøet, hvor glasproduktion hurtigt kan blive en synder, hvis ikke der bliver produceret under miljøvenlige forhold. Derfor sætter Frederik Bagger store krav til både virksomheden selv og til alle underleverandører.

”Vores glas er produceret på nogle af de fineste glasfabrikker i EU, hvor man har en meget lang tradition for at producere krystalglas. Når man producerer glas på maskiner, benytter man meget vand til nedkøling, og der ligger et stort miljøfokus. Vi arbejder kun med fabrikker som benytter genanvendelse af vand, så hele miljødelen opretholdes og holdes i fokus, samt har FDA godkendelser mm. Derudover arbejder vi med de mest erfarne producenter som danner rammerne for noget af verdens bedste kvalitet.”

Udover det gode håndværk, der både sikrer et kvalitetsglas og en produktionsproces så skånsomt for miljøet som muligt, så er alle Frederik Baggers glas fremstillet i blyfrit krystalglas. Dette til gavn for både producent, kunde og miljø.

De mange hensyn og den store detaljegrad, giver en lang produktionskæde, hvor der tænkes over hver eneste lille ting, så den høje kvalitet er opretholdt hele vejen igennem

”Når man fremstiller vores klassiske Crispy-glas går de gennem mange hænder. Først bliver selve glasset produceret i den robuste og smidige glasmasse, der hedder Crystaline. Derefter bliver det letgenkendelige mønster diamantslebet i glasset, hvorefter det sendes til polering. Hvis glasset også skal farves, sendes det derefter til farvning og indfarves med over 1200 grader. Så det er en lang proces, hvilket også er reflekteret i prispunktet,” fortæller glasdesigneren.

Men netop fordi glassene er af så høj kvalitet, både når det kommer til design, produktion og materialer, ”behøver forbrugeren kun at have vores glas, som kan holde til at blive brugt til både hverdag og fest,” siger Frederik Bagger.

Med glas fra Frederik Bagger kan du derfor have glæde af både den gode kvalitet og flotte design hver eneste dag, og behøver ikke at have ét sæt glas til hverdagsmiddage med børn og et andet til festlige lejligheder.

Du kan i øvrigt gå på opdagelse i Jataks brede udvalg af Frederik Bagger glas lige her. 

Ikonisk design skabt ved en tilfældighed

Mange ikoniske designs gennem tiden er mere eller mindre skabt ved tilfældigheder. Et sammentræf af en kreativ hjerne, evnerne til at udføre idéer i praksis og en situation, der har skabt et behov for noget nyt. Dette er også tilfældet med Frederik Baggers letgenkendelige mønster, der går igen på de forskellige glas.

Farver bidrager med liv til bordet

Når man arbejder med et traditionsbundet håndværk, og udvikler designs med respekt for det klassiske, er det altid en balance ikke at blive for fastlåst. Og det bliver Frederik Bagger på ingen måde. Frederik Bagger er i de senere år især blevet anerkendt for farvede glas, hvor det traditionelle, Art Deco-inspirerede design bliver placeret i en moderne kontekst. Og det er helt i tråd med tidens ånd, fortæller Frederik Bagger selv.

”Jeg skabte dette design til mit allerførste glas i 2014, hvor jeg tegnede Lowball-glasset. Jeg fik idéen efter at have drukket af et virkelig grimt og kedeligt sjusglas på en bar i New Zealand – jeg tænkte, at sådan et glas ville jeg kunne lave på en ny og funktionel måde, så det dannede rammer for designets formsprog men ligeledes funktionsdygtighed til nutidens forbrugere. Designet danner ramme for inspirationen fra 1940’erne, de traditionelle krystalglas sås i elegante omgivelser i Art Deco-stilen.”

”Farvede glas er en del af en trend i tiden, hvor forbrugerne gerne vil sprælle lidt i deres indretning af boligen. Hvis man bor klassisk nordisk, har man sjældent så meget farve på væggene eller møblerne, men så kan man dekorere med farvede glas, både i form af vaser, skåle og drikkeglas.

Hvis man dækker et smukt og enkelt middagsbord med hvid dug og hvidt porcelæn, så kan man gøre det endnu mere elegant med en enkelt farve på f.eks. vinglas og vandglas. Hvis man derimod har en mere farvestrålende stil, kan man give den fuld knald med både forskellige former og farver, gerne blandet og i kombination med servietter og blomster, for at skabe et maksimalistisk udtryk.”

Designerens egen favorit

Tilbage er der kun at spørge, hvilket glas en af Danmarks største glasdesignere selv foretrækker?

”Jeg er selv rigtig glad for vores Eightball-glas, som er utrolig anvendeligt til alt fra en stor Gin & Tonic til Irish Coffee og alt derimellem. Og så har jeg stadig en særlig glæde ved Lowball-glasset, som var mit første og som kan bruges til stort set alt.”

Du kan finde Frederik Baggers favoritter Eightball- og Lowball-glasset lige her.

Næste artikel